Sociale arbejdspladser - erfaringer

Udover at arbejde med løsning af sociale opgaver i vores cases, indsamler vi erfaringer hos velfungerende foreninger, virksomheder og fællesskaber, som har det sociale aspekt som omdrejningspunkt. Her kan du læse om dem.

Gallo Gartneriet

Gallo Gartneriet er et offentligt rekreativt område med et åbent arbejdsfællesskab for alle interesserede - en grøn enklave i Risskov med havet som nærmeste nabo.

Gartneriet opstod ved lidt af en tilfældighed i 1990, da Johannes Nielsen, daværende overlæge på Psykiatrisk Sygehus og oprindelig uddannet gartner, og   en kreativ værkstedsassistent ligeledes med gartnerbaggrund fandt sammen, og fik lov til at bruge jordstykket til gartneri.

Gallo Gartneriet er i dag en selvstændig forening. Det er registreret som socialøkonomisk virksomhed, med egen bestyrelse og økonomi men har en del samarbejde med andre aktiviteter i Gallos regi.

 undefined

Folk kommer i haven på frivillig basis. Dog har enkelte valgt haven i forbindelse med skånejobs, ressource- og praktikforløb.

Gallo Gartneriet vil skabe samhørighed og et tværgående fællesskab, give brugerne mulighed for at se ting gro, give dem inspiration, ro til hovedet, motion, læring, lys og luft, gensidig omsorg og interesse. Hjælp til selvhjælp og helbredelse er centralt i foreningens strategi.

Haverefugiet Sorø

Ella Hilker som er psykiatrisk sygeplejeske står sammen med psykoterapeut Jakob Bruus Ørtoft bag Haverefugiet Sorø.

Haverefugiet fik i august 2011 en samarbejdsaftale med Danmarks Lærerforening om, at de kan henvise stressramte lærere til et rehabiliteringsforløb. Der er indgået aftale med Sorø Kommune i august 2014, så sygemeldte borgere kan tilbydes haveterapi i Haverefugiet.
Jobcentre sender også brugere, som er på vej til at blive selvstændige eller på anden måde komme i job, i ledighedspraktik i Haverefugiet.

Det akutte stressgruppe-tilbud ligger typisk stille i vintersæsonen og erstattes af individuel terapi. Blandt andet er der mulighed for en ”recovery dag” til mennesker med psykisk sygdom med recovery mentor Per Bovbjerg.

undefined

Der er lagt vægt på, at haven indeholder de 8 temaer, der helst skal repræsenteres i en terapihave:

  • Det rolige – for eksempel lyde af vand og dyr
  • Det vilde – det uberørte og mystiske
  • Det artsrige – de mange forskellige plante- og dyrearter
  • Rum for tanker – en verden uden støj og krav
  • Fælleden – den åbne plads
  • Lysthaven – det hegnede rum
  • Festpladsen – til fester og højdepunkter
  • Kulturen – det historiske og monumentale

Haverefugiet fungerer som en forening med 50 medlemmer.

Det handler i haven om samskabelse, og det handler om netværk og relationer. Som bruger af haven bliver man oftest ”holdt i hånden”, får plads og ro til at stresse af, og der er maksimalt 5 brugere i haven ad gangen. Det handler om empowerment – få folk op på hesten igen, efter de for eksempel har været nede med stress eller psykisk sygdom i en periode.                                

Haverefugiet finansieres igennem medlemskontingenter, frivillige bidrag, salg af planter, foredrag og artikler i forskellige fagblade og studiebesøg.

Levefællesskabet Hertha

Omkring 135 mennesker bor i Levefællesskabet Hertha ved Herskind 20 km øst for Aarhus, og mange kommer dagligt til for at arbejde, besøge stedet eller deltage i arrangementer. Af de 135 beboere er ca.26 udviklingshæmmede, som bor i tre bofællesskaber med ca. 30 tilknyttede medarbejdere, der drives som en socialøkonomisk virksomhed af en fond.

Levefællesskabet har eksisteret siden 1996 og har gennem alle årene dannet rammen om det pædagogiske arbejde i Hertha.

Landbrug og selvstændige virksomheder

Levefællesskabet råder over 22 hektar land, hvoraf ca. 1,5 hektar bruges til fælleshave for beboerne. Der produceres en række råvarer i fondens landbrug; gårdmælk, fløde, minimælk, oksekød m.m. til butikker i Aarhus-området.

Der drives også selvstændige virksomheder i Hertha: et forskningscenter/laboratorier som blandt andet forsker i fødevarekvalitet og –udvikling, en guldsmed, en arkitekt og flere terapeuter.

Landsbyfonden er en almennyttig, erhvervsdrivende fond. Fonden ejer jorden og faciliteter som de udviklingshæmmedes arbejdspladser, bofællesskabets huse og en del almindelige eje- og lejeboliger. Fondens kapital kommer fra fonde & private, og tidligere igennem salg af byggemodnede grunde til private huse. Fonden administreres af en bestyrelse og står til ansvar for sine dispositioner over for civildirektoratet og skattemyndighederne.

undefined

Hertha er et selvgroet socialpolitisk og antroposofisk initiativ med det mål at inkludere en gruppe med særlige behov for omsorg (udviklingshæmmede) med en gruppe såkaldt normale.

Det er ønskeligt, at grundstammen i Levefællesskabet, hvad angår arbejde, fag, alder og erfaring, udgør et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen. De bedste kræfter i et
sådant Levefællesskab har muligheden for at løfte mange sociale opgaver.

(Fra den første brochure i 1989)

Varierede arbejdsdage

De udviklingshæmmede beboere er fordelt på de forskellige arbejdstilbud i fællesskabet: bageri, køkken, væveri, mejeri/stald, gartneri og et madværksted i børnehaven Nordlyset i Herskind, hvor der laves mad til den lokale børnehaven og skole.

Der kommer hver dag brugere fra andre institutioner, som også indgår i arbejdet på de forskellige værksteder.

En del af husene bebos af almindelige familier, som indgår i arbejdet på mere eller mindre aktiv vis. Pensionisterne i fællesskabet og lokalområdet er utroligt aktive i forhold til de daglige gøremål. Alle i fællesskabet er kun forpligtet til at støtte op omkring indkøbsforeningen, ved at udføre en opgave hver måned; bestille varer hjem, gøre rent, kører varer ud med mere.

Hertha har omkring 6000 besøgende om året. De besøgende er en blanding af studerende, organisationer, skoler, dagplejer, pensionister, støtteforeningens medlemmer, publikum til foredrag og koncerter, kommuner med flere.

Hertha er desuden en del af ”Spor i landskabet” med fire kilometer sti, som er åben for offentligheden, og der arbejdes på et 1,5 km fuldt tilgængeligt spor til løbere og kørestolsbrugere. Et undervisningslokale med udsigt til løsdriftsstalden, malkegraven og mejeriet er også med i fremtidsplanerne.

Østagergård

Institutionen Østagergård ligger ved Jystrup på Midtsjælland. Østagergård har eksisteret siden 1989, men har gennem årene udviklet sig fra at være et integreret bo-, beskæftigelses og fritidstilbud, til nu også at være et undervisningstilbud indenfor STU-regi.

Østagergård er beliggende på en stor landbrugsejendom med 50 ha jord og skov i skøn natur ved Skjoldenæsholm. Gårdens udformning giver mulighed for at arbejde med både landbrug samt gartnerivirksomhed, hvor der udelukkende produceres økologiske produkter til eget forbrug og salg.

Derudover tillyder gården også beskæftigelse for eleverne indenfor hestepleje, ridning, byggeri, håndværk, snedkeri samt mølleri. Det omfangsrige udbud af aktiviteter, giver mulighed for at beskæftige langt størstedelen af institutionens elever og beboere.

undefined
De unge elever og lidt ældre brugere er alle dybt involverede i processerne med biodynamisk landbrug og forædling - lige fra pløjningen, såning og høst.

Mulighederne er mange, også for at brugerne kan blive forbilleder for hinanden, efterhånden som de får tilegnet sig kompetencer og selvværd i et inkluderende miljø.

For Østagergaard er det væsentligt, at der med alle disse og andre aktiviteter skabes job på særlige vilkår, der giver synlig mening og hvor medarbejderne, der er under uddannelse eller beskæftigelse på særlige vilkår, gives en plads og en status i lokalsamfundet.