Generationsskifte på Krogagergård
Krogagergård, der drives af Kirsten og Bjarne, er en alsidig økologisk veldrevet landbrugsbedrift med både stude, grise, får og høns. De har desuden foder og korn samt div. grøntsager og frugt. På bedriften er der også en gårdbutik med mere en 1000 kunder tilknyttet. Hver uge leveres der til kunder varer bestilt over webshoppen.
Bedriften er opbygget gennem mere end 20 år. Kirsten og Bjarne har nu en alder hvor de begynder at tænke på pension. Derfor vil de gerne at bedriften kan overtages af yngre kræfter.
I samarbejde med Økologisk Landsforening har de udviklet en plan for, hvordan der kan foregå et generationsskifte på gården.
Strategiens første skridt er at finde en, måske en slagter, købmand eller kok, der vil overtage gårdbutikken og webshoppen. Det skal være en, der kan se potentialet i gårdbutikken. Det kan foregå ved at inventar, varebil og webshop købes og lokaler lejes. Samtidig skal der indgås en samarbejdsaftale med Kirsten og Bjarne om at aftage gårdens produkter, at de leverer til gårdbutikken og at de samarbejder om at producere de produkter kunderne efterspørger.
Næste skridt i strategien for generationsskiftet er at finde landmænd der vil overtage de forskellige driftsgrene. Det er tanken at finde 2-3 landmænd. De nye landmænd skal etablere sig som delelandmænd og leje sig ind med deres egne virksomheder. De nye landmænd og gårdbutikkens nye ejer skal indgå samarbejdsaftaler.
Sidste skridt i generationsskiftet er, at finde de der skal overtage jord og bygninger.
Tegneserie: generationsskifte på Krogagergård
Salgsblad
Som led i at eksponere at gårdbutikken er til salg havde Krogagergård en stand på FoodExpo 2018.
Krogagergård er som følge af denne eksponering i gang med sit generationsskifte. De forhandler med forskellige parter. Er du interesseret, kontakt Bjarne Krog tlf. 5780 9457.
Mangler du hjælp til generationsskifte?
Økologisk Landsforening står parat til at hjælpe med generationsskifter i landbruget. Kontakt Lone Andreasen og hør mere.