Farvel til selvejet

I foråret 2015 skrev tre sønderjyske landmænd under på, at deres gårde nu tilhører AP Pension. Salget blev dog ikke begyndelsen til enden, men derimod begyndelsen til noget stort.
Fra venstre: Martin Bech, Günther Lorenzen og Henning Lorenzen er hovedkræfterne bag Almende ApS ved Tønder. Foto: Morten Telling

Indtil foråret 2015 var Günther Lorenzen gårdejer. I dag er han direktør i anpartsselskabet Almende. Sammen med sin hustru, Christa, ejede han den biodynamiske kvæggård Langmosegård ved Tønder. I dag er de gennem deres medejerskab af Almende forpagtere - men stadig biodynamiske mælkeproducenter. Og han er ikke alene. Lige nu er der to familier, der har anparter i Almende; de har solgt deres gårde til AP Pension og forpagtet deres egne samt en nabogård tilbage - og der er to i kulissen.

Med tiden skal anpartsselskabet Almende blive drivkraften i et samfundsnyttigt og nytænkende landbrugsfællesskab.

Læs mere om økonomien og erfaringerne i projektet her (artiklen fortsætter nedenunder)

 

Flere scenarier

Ønsket om at etablere et landbrugsfællesskab er ikke ny i det Sønderjyske.

- Vi har arbejdet hen imod etableringen af Almende aps. i mange år, forklarer Günther Lorenzen.

Og tager man et kig i diverse arkiver, får man syn for sagen. Forløberen for Almende aps. Jejsing Demeter I/S, blev stiftet i 2007 af Günther Lorenzen og hans nabo Horst Leithoff, der nu går på pension, men som ejede den tredje gård, der indgik i handlen med AP Pension. Målet - dengang som nu - var et landbrugsfællesskab. Siden er Biodynamisk Samvirke kommet til, hvor fem biodynamiske landbrug samarbejder om driften af deres gårde.

- Vi vil gerne sikre, at den jord, vi nu i over 25 år har dyrket først økologisk og siden 1997 efter demeterreglerne ikke ender med at blive tilbagelagt den dag, vi sælger vores ejendomme, fortæller Günther Lorenzen.

Gennem fondseje forventer de sønderjyske biodynamikere, at deres jord kan sikres mod tilbagelægning. I første omgang er det AP Pension, der opkøber gårdene. Fremtiden er der flere scenarier for. Én mulighed er, at anpartsselskabet de næste 10 år oparbejder en egenkapital, så selskabet en dag er økonomisk polstret til at kunne købe gårdene tilbage fra AP Pension. En anden mulighed er, at alle får mulighed for at investere i Almende.

- Derfor er det også vigtigt at understrege, at Almende ikke handler om at redde et par sønderjyske gårde. I stedet er det målet, at Almende skal udvikle sig til et samfundsnyttigt landbrugs- og levefællesskab, hvor der ud over produktionen af en bred vifte af sunde, økologiske og biodynamiske levnedsmidler også varetages samfundsmæssige og sociale funktioner, siger Günther Lorenzen.

Ambitiøst projekt

Undervejs, mens idéerne er blevet udviklet, har de sønderjyske biodynamikere haft et tæt samarbejde med konsulenthuset Ankerhus, som Günther Lorenzen kender fra sit bestyrelsesarbejde i Naturmælk. Gennem dette samarbejde fik Günther Lorenzen kendskab til Teori U. Teori U tilbyder nye måder at lede, lære og forandre på, og arbejdet med teorien har været en stor hjælp på vejen væk fra den traditionelle forestilling om det selvejende landbrug til drømmen om et fondsejet, samfundsnyttigt landbrug.

Sammen med Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Økologisk Landsforening skrev det Biodynamiske Samvirke i 2014 en ansøgning til Villum Fonden. Denne ansøgning blev imødekommet og blev dermed starten til det ambitiøse projekt ’Det Samfundsnyttige Landbrug’.

Fra idé til virkelighed

Hver måned er der møde i samvirket hjemme hos Günther og Christa Lorenzen, som har indrettet deres loft til møde- og konferencerum. På mødet i marts deltog Økologi & Erhverv. Her blev handlingsplanen gennemgået.

- Nu hvor finansieringen er på plads, og forarbejdet til alle de praktiske opgaver om kontrakter, organisationsbeskrivelser, ansættelseskontrakter, opgavebeskrivelser og så videre også er på plads, kan vi begyndte at fokusere på dét, der virkelig ligger os på sinde i dette projekt: at begynde omstillingen til samfundsnyttig og bæredygtig helhedsdrift, siger Günther Lorenzen.

Samvirket vil gerne udvikle et generationsskifte hen imod en samarbejdsmodel, hvor flere mennesker med hver sit ansvarsområde arbejder sammen og videreudvikler ideen om et bæredygtigt landbrug. De ønsker at arbejde hen i mod at være selvforsynende med både gødning og foder, energi, arbejdskraft og ideer.

Planlægning

Planteavlskonsulent Martin Beck fra Økologisk Landsforening er tilknyttet Almende-projektet som foreningens projektleder, og på mødet præsenterede han sit forslag til driftsplanlægningen på de implicerede gårde frem til 2017.

- Nøgleordet er suverænitet, hvor de fem gårde i samarbejdet er selvforsynende og uafhængige og med fokus på kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd. Det er store tanker, som skal realiseres gennem små skridt; men det kræver systemtænkning, for ét skridt ad gangen dur ikke, sagde Martin Beck, inden han fremlagde sine forslag til markdrift, sædskifter og gødning samt oversigt over de tiltag, de forskellige dyrearter kræver på gårdene.

Günther Lorenzen bekræftede vigtigheden af suveræniteten i samarbejdet:

- Målsætningen er selvforsynende drift, så samarbejdet ikke er sårbart over for udefrakommende konjunktursvingninger, sagde han.

- Så længe solen skinner, regnen falder, og luften består af 72 pct. kvælstof, så er det muligt for et økologisk landbrug at producere fødevarer uden input udefra, lovede Martin Beck.

Synlige værdier

Bundlinje og værditilvæksten på en ejendom opgøres i kroner og øre, og de er de eneste parametre en landbrugsejendom måles på - endnu.

- Med Almende håber vi, at der med tiden kan skabes synlighed om de værdier i form af natur, bæredygtighed, socialt ansvar etc, som ikke kan aflæses i driftsregnskaberne, siger Günther Lorenzen.

Han fortsætter:

- Det første år får vi dog meget fokus på at konsolidere driftsselskabet for de tre gårde i Almende Aps. Derefter kan vi begynde at overveje at tage flere gårde med i anpartsselskabet, samtidig med at vi åbner os for lokalsamfundet og begynder at skabe grundlaget for de kulturelle, pædagogiske og sociale aktiviteter som en del af landbrugets daglige liv.

Herigennem håber initiativtagerne, at mennesker i nabolaget opfatter landbruget som et naturligt sted at komme for at opleve landliv, følge med i udvikling og endda selv være med til at præge fremtiden.

Denne artikel er oprindeligt bragt i den trykte avis Økologi & Erhverv nr. 564, 10. april 2015.